Receptionen er det centrale punkt i vores praksis. Her modtages nye patienter, tider koordineres pr. telefon, tilbehør og medikamenter udleveres og afregnes ved afslutning af behandlingen.
Ved hjælp af EDB-udstyr i vores praksis føres din journal, laboratoriedata administreres, og afregningen udarbejdes.
Hvis du har spørgsmål, bedes du henvende dig til vores medarbejder i receptionen.
Forud for den almindelige undersøgelse er det bedst først at benytte vægten, som befinder sig i vores venteværelse. Den nøjagtige vægt er meget vigtig for dosering af medikamenterne og først og fremmest ved en narkose.
Også uden en behandlingsaftale må du gerne benytte vægten for f.eks. at kontrollere resultatet af en diæt eller give dyret mulighed for et praksisbesøg uden stress.
I behandlingslokalet foretages undersøgelser og behandlinger af dit dyr. Vi har her alle de sædvanlige medikamenter til kæledyr, instrumenter og hjælpemidler til rådighed. I det computerstyrede kundekartotek dokumenteres alle patientdata, som til enhver tid kan hentes frem.
Behandlingslokale 1 er det største af de fire lokaler. I alle fire lokaler er behandlingsbordene indstillelige i højden, de er af stål og har et skridsikkert og opvarmet underlag.
Behandlingslokale 2 er noget mindre. Der foretages udover standardbehandlinger primært undersøgelser med vores hypermoderne farve-Doppler-ultralydsscanner.
Vi foretager kirurgiske indgreb på vore patienter i vores operationslokale.
Af hygiejniske årsager og for at mindske faren for infektioner er det vigtigt, at operationslokalet er adskilt fra venteværelset og behandlingsområdet.
Yderligere oplysninger om vore operationer findes under "
Ydelser" i kapitlet "Kirurgi"
Efter operationer tilbringer patienterne opvågningsfasen på vores klinik, så eventuelle komplikationer straks kan behandles.
De sædvanlige, hjemlige omgivelser er normalt det bedste sted for en hurtig restituering af vore kæledyr. Intensivpatienter, som har brug for en hyppig kontrol, behandlinger eller infusioner, skal dog indlægges stationært.